Degrowth: økonomiens nye rødder

Nytænkning af fremtiden efter Coronakrisen

Coronavirus pandemien har allerede kostet utallige liv, og det er usikkert, hvordan den vil udvikle sig fremadrettet. Mens sundheds- og plejepersonale kæmper mod virussens spredning, og tager sig af de syge og sørger for at livsvigtige operationer fortsat foretages, er en stor del af økonomien gået i stå. Situationen er lammende og smertefuld for mange. Den skaber frygt og gør os bekymrede for mennesker, som vi elsker og for fællesskaber, som vi er en del af. Men den kræver også, at vi kollektivt fremfører nye idéer.

Krisen, som er blevet udløst af Coronavirussen, har allerede udstillet mange svagheder ved vores vækst-fikserede kapitalistiske økonomi, herunder udbredt usikkerhed, sundhedsvæsener forkrøblet af mange års nedskæringer og underbetaling af nogle af de vigtigste professioner. Dette krisetilbøjelige system, som bygger på udnyttelse af mennesker og natur, bliver ikke desto mindre betragtet som normalt. Selvom verdensøkonomien producerer mere end nogensinde før, tager systemet hverken hånd om mennesker eller planeten. I stedet hamstres rigdom, mens planeten hærges. Millioner af børn dør hvert år af årsager, der kunne forebygges, 820 millioner mennesker er underernærede, biodiversitet og økosystemer nedbrydes og udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, hvilket fører til voldsomme menneskeskabte klimaforandringer: stigende havstand, ødelæggende storme, tørke og brande, der fortærer hele regioner.

I årtier har de dominerende strategier imod disse dårligdomme i vidt omfang været at overlade fordelingen af økonomiske ressourcer til markedskræfterne og at begrænse nedbrydning af økosystemer gennem et forsøg på at afkoble væksten fra dens miljøpåvirkning, den såkaldte ’grønne vækst’. Det har ikke fungeret. Vi har nu muligheden for at bygge på erfaringerne med Coronakrisen: nye former for samarbejde blomstrer op og solidariteten med og værdsættelsen af grundlæggende samfundsydelser som sundheds- og omsorgsarbejde, fødevareforsyning og affaldsafhentning stiger fortsat. Pandemien har også ført til, at regeringer har handlet på måder, som er uden fortilfælde i moderne fredstid. Det viser hvad der er muligt, når der er en vilje til at handle: ubestridte budgetomrokeringer, mobilisering og omfordeling af penge, hurtig udvidelse af sociale sikringssystemer og boliger til hjemløse.

Samtidig er vi nødt til at være opmærksomme på de problematiske autoritære tendenser, som vinder frem, herunder masseovervågning og invasive teknologier, grænselukninger, begrænsninger i retten til at forsamle sig og katastrofekapitalismens udnyttelse af krisen. Vi må modstå sådanne dynamikker, men ikke stoppe der. For at starte en omstilling til et radikalt anderledes samfund, snarere end desperat at prøve at få den destruktive vækstmaskine i gang igen, foreslår vi at bygge på tidligere erfaringer samt overfloden af sociale og solidaritetsinitiativer, der har spiret rundt omkring i verden de seneste måneder. I modsætning til efter finanskrisen i 2008, bør vi redde mennesker og planeten snarere end at redde selskaberne. Og vi bør søge at komme ud af denne krise med foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at opnå dette i stedet for at komme ud af den med sparepolitikker.

Vi, underskriverne af dette brev, foreslår derfor fem principper for genopretning af vores økonomi og som grundlag for at skabe et retfærdigt samfund. For at udvikle nye rødder for en økonomi, der fungerer for alle, er vi nødt til at:

1) Sætte livet i centrum af vores økonomiske systemer.

I stedet for økonomisk vækst og ødsel produktion skal vi sætte liv og velvære i centrum for vores bestræbelser. Mens nogle sektorer i økonomien, såsom produktion af fossile brændstoffer, militæret og reklamer, skal udfases så hurtigt som muligt, er vi nødt til at fremme andre, såsom sundhedsydelser, uddannelse, vedvarende energi og økologisk landbrug.

2) Radikalt gentænke hvor meget og hvilket arbejde der er nødvendigt for et godt liv for alle.

Vi er nødt til at lægge mere vægt på plejearbejde og værdsætte de erhverv, der har vist sig essentielle under krisen. Arbejdere fra destruktive industrier har brug for adgang til gentræning eller optræning til nye typer arbejde, der er regenererende og renere, hvilket sikrer en retfærdig omstilling. Samlet set er vi nødt til at reducere arbejdstiden og indføre ordninger for arbejdsdeling.

3) Organisere samfundet omkring tilvejebringelse af vigtige varer og tjenester.

Selvom vi er nødt til at reducere spildt forbrug og rejser, skal grundlæggende menneskelige behov, såsom retten til mad, bolig og uddannelse, sikres for alle gennem universelle basale tjenester eller universelle grundlæggende indkomstordninger. Endvidere skal en minimums- og maksimalindkomst demokratisk defineres og indføres.

4) Demokratisere samfundet.

Dette betyder, at alle mennesker kan deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Især betyder det mere deltagelse for marginaliserede samfundsgrupper såvel som at inkludere feministiske principper i politik og det økonomiske system. De globale selskabers og den finansielle sektors magt skal reduceres drastisk gennem demokratisk ejerskab og tilsyn. Kommercialiseringen og finansialiseringen af de sektorer, der har at gøre med grundlæggende behov som energi, mad, bolig, sundhed og uddannelse, skal ophøre. Økonomisk aktivitet, der er baseret på samarbejde, f.eks. arbejdskooperativer og andelsbevægelser, skal fremmes.

5) Basere politiske og økonomiske systemer på solidaritetsprincippet.

Omfordeling og retfærdighed – tværnationalt, intersektionelt, og mellem generationer – skal være grundlaget for forsoning mellem nuværende og fremtidige generationer, forskellige sociale grupper inden for landegrænser såvel som mellem lande i det globale syd og det globale nord. Især det globale nord skal afslutte de nuværende former for udnyttelse og betale erstatning for tidligere udnyttelser. Klimaretfærdighed skal være princippet, der styrer en hurtig social-økologisk transformation.

Så længe vi har et økonomisk system, der er afhængigt af vækst, vil en recession være ødelæggende. Hvad verden i stedet har brug for er ’degrowth’ – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedskalering af økonomien, der fører til en fremtid, hvor vi kan leve bedre med mindre. Den aktuelle krise har været brutal for mange og ramt de mest sårbare hårdest, men den giver os også muligheden for at reflektere og genoverveje. Det kan få os til at indse, hvad der virkelig er vigtigt og har demonstreret utallige potentialer at bygge videre på. ’Degrowth’, som en bevægelse og et koncept, har reflekteret over disse spørgsmål i mere end et årti og tilbyder en sammenhængende ramme for at genoverveje samfundet baseret på andre værdier, såsom bæredygtighed, solidaritet, retfærdighed, samvær, direkte demokrati og livsglæde.

Deltag i disse debatter og del dine ideer på konferencen Degrowth Wien 2020 og Global Degrowth Day – lad os sammen skabe en intentionel og frigørende udfasning af vores vækstafhængighed!

I solidaritet

Arbejdsgruppen med åbent brev: Nathan Barlow, Ekaterina Chertkovskaya, Manuel Grebenjak, Vincent Liegey, François Schneider, Tone Smith, Sam Bliss, Constanza Hepp, Max Hollweg, Christian Kerschner, Andro Rilović, Pierre Smith Khanna, Joëlle Saey-Volckrick

Dette brev er resultatet af en samarbejdsproces inden for det internationale Degrowth netværk. Det er underskrevet af mere end 1.100 eksperter og over 70 organisationer fra mere end 60 lande.

Se alle underskrivere her